Få vurderet indboet

JH Vurdering henvender sig primært til advokater i København og omegn, men private kan også have gavn af at få vurderet indboet, når arven skal fordeles.

JH Vurdering har foretaget vurderinger til brug for Skifteretterne i København, Frederiksberg, Glostrup, Lyngby, Helsingør og Hillerød i de sidste 10 år, og med en bred viden om alle typer af indbo, og med et stort netværk af eksperter inden for alle områder, er der ikke den opgave vi ikke kan klare.

Arveskifte på Slotte og herregårde, finere kunst i Strandvejsvillaer, almindeligt indbo i parcelhuse og arkitekttegnede møbler i legligheder – hvad enten arven skal fordeles eller realiseres.

Jan Helmer er beskikket vurderingssagkyndig af Domsstolsstyrelsen i henhold til Retsplejelovens §404, stk. 3.

JH Vurdering

Vurderingsprincipper

Skifteretsvurderinger

Ved Skifteretsvurderinger bliver indboet vurderet ud fra hvad effekterne kan koste på auktion, dog minus ca. 20 %, da der jo altid vil være omkostninger forbundet ved et eventuelt salg. Arvingerne skulle, meget gerne, kunne stå med vurderingsbeløbet i hånden, når effekterne er solgt. Når vurderingerne bliver foretaget ud fra dette princip kommer det også til at passe med hvad en eventuel dødsbo-rydder vil betale for et samlet dødsbo.

Skilmissevurderinger

Forsikringsvurderinger og skilsmissevurderinger foretages efter princippet om genanskaffelsespris i forhold til alder og stand.

Respekt for situationen

Vurderinger med efterlevende ægtefæller bliver fortaget så nænsomt som muligt, med stor respekt for den tilbageværende og med et vågent øje på hvad børn fra tidligere ægteskaber kunne have af ønsker.

Pragmatisk tilgang

For at undgå meget lange vurderingslister er det, som udgangspunkt, kun effekter der kan koste 500 kr. eller derover der bliver vurderet enkeltvis. Det resterende indbo bliver vurderet samlet rum for rum. Der kan selvfølgelig være tilfælde hvor testamenter eller affektionsværdi kræver en afvigelse fra det nævnte princip.

“Vurderinger med efterlevende ægtefæller bliver fortaget så nænsomt som muligt, med stor respekt for den tilbageværende”

Jan Helmer

Kontakt mig

Få rådgivning og svar – mod et beskedent honorar





    Copyright © JH vurdering